Plantefrø til en farlig fremtid
Vildt Naturligt - Podcast készítő DR - Hétfők
Kategóriák:
Selv om der findes 30.000 spiselige plantearter i verden, vil vi være i knibe uden korn, kartofler, kål og salat. Vores fødevareproduktion er baseret på få forædlede varianter, som giver størst udbytte. Men klimaforandringer og katastrofer kan tvinge os til at satse på mere hårdføre typer end dem, vi dyrker i dag. Derfor har de nordiske lande stuvet over en million frøprøver fra mange tusinde sorter sikkert af vejen i et fjeld på Svalbard. Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen får besøg af den danske agronom, som leder dét, hun selv kalder en Noahs Ark-indsats. Målet er både at bevare truede gamle sorter og at udvikle nye fremtidssikrede krydsninger. Gæst: Lise Lykke Steffensen, administrerende direktør i Nordisk Genressourcecenter (NordGen). Centret er de nordiske landes fælles genbank og videnscenter for genetiske ressourcer. Værter: Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen. Producer: Carsten Nielsen. [email protected]