Supertanker: Utopias Universitet
Supertanker - Podcast készítő DR - Hétfők
Kategóriák:
For godt 400 år siden udkom Sir Thomas Mores bog Utopia, om en ikke eksisterende ø - et ikke-sted, hvor livet er ideelt, og hvor alt er i perfekt harmoni (hvordan det så end er). I september tager universiteterne hul på et nyt studieår, og igen i år skal de forholde sig til politisk besluttede ordninger som fremdriftsreform, omprioriteringsbidrag, dimensionering og uddannelsesloft. Regnearkene fylder, og der skal indrettes og afrapporteres. Men hvad nu hvis man kunne smide alt dét ud? Hvordan ser den utopiske vision for universiteterne ud? Supertanker forsøger sammen med en universitetsrektor og en forsker og professor at beskrive Utopias Universitet. Medvirkende: Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet. Maja Horst, forsker, professor i Ansvarlig Teknologi på DTU og professor i Forskningskommunikation på Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.