Supertanker: Filosofibogen om alt ... det centrale
Supertanker - Podcast készítő DR - Hétfők
Kategóriák:
Det store - største - spørgsmål som alle filosoffer og alle naturvidenskabsfolk har stillet altid er: Hvad er væren? Hvad er verden, og hvorfor og hvordan er vi i den - hvad er meningen med det hele? De to videnskabsmænd, filosoffen Vincent Hendricks og biologen Johan Olsen har skrevet bogen Hovedbrud om nogle af de områder inden for netop dét spørgsmål, hvor filosofien og naturvidenskaben mødes - og altid har gjort det. Her kan man få fyldestgørende, humoristiske, vidende svar på spørgsmål om klima, angst, tid, tillid, himlen, humor, sprog og lys. Blandt andet. Supertanker forsøger at indkredse bogens vigtigste pointer sammen med forfatterne. Medvirkende: Johan Olsen, sanger og biolog, phd. i proteinkrystallografi, Københavns Universitet. Vincent Hendricks, professor i Formel Filosofi, leder af Center for Information og Boblestudier, Københavns Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.