#134 Virkelighedens mareridt

Stetoskopet - Podcast készítő Stetoskopet

Kategóriák:

Du hører din nabo ramme gulvet. Så et bælte, pisker ned over hende. Råbene, de banker ind i hovedet på dig, imens resten af verden ingenting hører. Psykiateren fortæller dig, at det er din vrangforestilling, der svinger bæltet. Ikke at du tror på det, for det er netop fidusen bag hele psykosen. Du er overbevist om, at stemmerne er virkelige. Hvordan skulle de også kunne være andet?! Skrigene på din hjælp. De føles uendeligt ægte, og bæltet, når bæltet smælder. Anders Frimann har haft sin psykose som paranoid skizofren i to år nu. Stemmerne er blevet svagere, men han hører dem stadig. Hele tiden. Udover antipsykotika er hans strategi at skrive. Det hjælper. Sammen med Anders Frimanns’ digte og psykiater og udvikleren bag OPUS, Merete Nordentoft – skal vi i denne episode af Stetoskopet afsøge hvad en kronisk psykose egentlig indebærer, når du har paranoid skizofreni. Indefra set såvel som udefra. Medvirkende: Gæster: Anders Frimann (kommende forfatter), Merete Nordentoft (Psykiater), Vært & producer: Sofie Hoppe Søe, Lyddesign: René Slott, Foto: Istock Indslag:

Visit the podcast's native language site