Episode 8: Internetkærester, sex og grænser - ser mit barn porno?

SKÆRMBARN med Ditte Giese - Podcast készítő Børns Vilkår

Kategóriák:

Vær opmærksom på, at vi i denne episode omtaler digitale sexkrænkelser og grooming. Husk at du kan få hjælp hos SletDet-rådgivningen, hvis du eller dit barn har været udsat for digitale krænkelser.Meget har ændret sig siden 1969, hvor pornografien blev legaliseret i Danmark. I dag bliver digitalt indhold af pornografisk karakter præsenteret for de unge via særligt deres smartphones, som er tilgængelig nærmest konstant. Generelt er mange forældre usikre på, hvordan de kan tale med deres børn om køn, krop, grænser og alt det som foregår på skærmen. For det er via skærmen, at mange unge i dag møder flirt, sex, porno og måske endda en kæreste.I denne episode af ‘Skærmbarn’ dykker Ditte Giese ned i børn og unges seksualitet online, hvordan taler man om sex og onlinedating med sit barn? Er det vigtigt at tale om deling af intime billeder? Og hvordan åbner man lige op for en samtale om porno?I studiet er rådgivningsleder ved Sex & Samfund Jeppe Hald og digital ekspert Kathrine Elmose Jørgensen fra Børns Vilkår, som vil dele ud af gode råd til lige præcis, hvordan man åbner op for den vigtige, men lidt akavede samtale mellem barn og forældre.I dette afsnit har vi fået lov at dele en række breve, som børn og unge fra hele landet har sendt ind til BørneTelefonen. Brevene er blevet anonymiseret, og de stemmer du hører i programmet er ikke afsenderens.Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om podcasten. Det vil derfor betyde meget for os, hvis du vil bruge fem minutter på at svare på dette spørgeskema: https://alsresearch.limequery.com/794397 Vært: Ditte GieseTilrettelæggelse, klip og produktion: Cecilie WortzigerMusik: Frej Levin

Visit the podcast's native language site