Trinitatis søndag. Allan Ivan Kristensen i samtale med Morten Sternberg
Prædiken på vej - Podcast készítő FUV - Hétfők

Kategóriák:
Trinitatis søndag hører vi om Nikodemus, der møder Jesus en sen aften - en historie, der får Allan Ivan Kristensen, sognepræst i Kastrup, og Morten Sternberg, Sydhavn, vidt omkring i deres samtale. Jesu ord om at blive født på ny skaber associationer til både den smukkeste kærlighedshistorie i Buenos Aires, mure der skal brydes ned, og problemet med at skulle beskrive for VVS’eren, hvad der er galt med toilettet.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.