Juleaften. Camilla Munch i samtale med Julie Rebel
Prædiken på vej - Podcast készítő FUV - Hétfők

Kategóriák:
Hvordan går man til en tekst, som næsten sidder på rygraden, og siger noget nyt eller noget andet end sidst? Er der et særligt tema i år? Skal vi læse teksten ind i det helt nære, eller lade den gå i spil med den verden vi lever i? Ofte 'koger' julens prædiken med hele året. Sognepræst i Lundtofte, Julie Rebel taler om den særlige juleprædiken med sognepræst i Vangede, Camilla Munch, der går til teksten under overskriften 'Slip glæden løs' - og hvis det skal være en børnejuleprædiken med en opfordring om at holde sig til fortællingen. Keep it simple: glædelig jul!Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.