5. s. e. trinitatis. Signe Danielsen i samtale med Nicolai Halvorsen
Prædiken på vej - Podcast készítő FUV - Hétfők

Kategóriák:
Nøgler og identiteter. Det taler Nicolai Halvorsen, studenterpræst og Simeon-Sankt Johannes Sogn, Nørrebro om med Signe Danielsen, sognepræst ved Sankt Markus Kirke, Frederiksberg, og uddannelseskonsulent i Københavns Stift i denne samtale om teksten til 5. søndag efter trinitatis, hvor Jesus spørger Peter, hvem folk siger, han er, og Peter svarer “Du er Kristus” og får nøglerne til himmeriget, inden Jesus senere siger “Vig bag mig, Satan.” Signe tager Nicolai med ud i en overvejelse over særligt nøglen som et billede, som fører ud over den traditionelle forestilling om Sankt Peter med en nøgle I hånden. Nøgler til døre og cykler, nøgler til at lukke og åbne og endelig også om nøgler til at åbne teksten. Og så kommer de også både om reklamer fra Frederiksberg Centret, og hvad det vil sig at være tekstnær. Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.