3. søndag efter helligtrekonger. Dorothea Glöckner i samtale med Christian Fink Tolstrup

Prædiken på vej - Podcast készítő FUV - Hétfők

Der bliver talt om tro, endda en ’stor’ tro, som kan ses, i dette afsnit af Prædiken på vej om teksten til 3. søndag efter helligtrekonger. Den store tro kan udlægges som det, at troen har et stort potentiale, idet troen – med henvisning til Luther - kan give så meget som vores gudsbillede tillader. Den ’store’ tro er også dristig, som den spedalskes tro, da han vover sig frem til Jesus, trods restriktioner og forbud. Sognepræst i Holte, Christian Fink Tolstrup, taler med sognepræst i Farum, Dorothea Glöckner, der i samtalen bl.a. henviser til Jürgen Wiebickes bog „Emotionale Gleichgewichtsstörung. Kleine philosophie für verrüchte Zeiten“.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site