Forældet overgreb?
P1 Debat - Podcast készítő DR
Jonatan Spang beskyldes af to kvinder for at have begået overgreb på dem, da kvinderne var hhv. 15 og 16 år - for ca. 16 år siden. Komikeren selv siger, "at det er historier og anklager, som han ikke kan genkende". At det overhovedet er en mulighed, at anklagemyndigheden kan rejse tiltale mod Jonatan Spang her 16 år efter de påståede hændelser, skyldes, at man i 2018 ophævede forældelsesfristen i sager om seksuelle overgreb i tilfælde, hvor den forurettede i sagen var under 18 år på gerningstidspunktet. Ifølge Advokat Julie Stage, så udgør det et alvorligt problem for retssikkerheden, at forældelsesfristen er blevet skrottet. For når sager er gamle, når de kommer for retten - ja, så er risikoen for, at retten kommer frem til urigtige beslutninger større. I dagens P1 Debat spørger vi: Var det en fejl at skrotte forældelsesfristen i sager om overgreb på mindreårige? Er retssikkerheden for de anklagede i fare? Er Jonatan Spang de facto dømt uden rettergang eller tiltale? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Julie Stage, forsvarsadvokat, Peter Aalbæk, filminstruktør, tidl. anklaget for krænkelser Henriette Laursen, direktør Kvinfo Anna Thygesen, kommunikationschef, We Do Communication Ditte Okman, journalist og podcastvært, Podimo Dan Rachlin, meningsdanner og dj Kåre Pihlmann, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater Vært: Cecilie Lange Producer/tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup
