Bli' væk fra vort kvarter
Udsyn - Podcast készítő DR - Szombatok

Man er egentlig tilhænger af grønne projekter; man vil bare ikke være nabo til dem. "Ikke i min baghave" - eller NIMBY-effekten (Not in my back yard) - har de seneste år vundet momentum. Over hele landet samler vrede borgere sig i protest mod lokale anlægsplaner, og ofte lykkes det dem faktisk at få stoppet projekterne. Baggrunden for modstanden er, at Folketinget for fire år siden besluttede, at Danmarks energiproduktion fra landvind og solceller skal firedobles frem mod 2030. Derfor skal der opføres gigantiske vind- og solcelleparker på flere hundrede hektar - svarende til flere millioner kvadratmeter, og langt de fleste af dem skal ligge i Jylland. Mens mange lokalpolitikere ser muligheder i de grønne projekter, opfatter mange naboer dem som en potentiel altødelæggende trussel for deres lokalmiljø. I dag taler vi med lektor ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, om hvordan NIMBY-effekten har udviklet sig til et af de mest følelsesladede spørgsmål frem mod de kommende kommunalvalg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.