Portalen åbner i dag: Marens Spliids nat i cellen
Obscuritas - Podcast készítő Vores Tid - Nationalmuseets mediehus - Csütörtökök
Kategóriák:
I aften, på allehelgensaften 31. oktober, åbner himlen og helvede sine porte, og de dødes sjæle får lov til at vandre mellem verdener og besøge os her på jorden… Det siger gammel folketro. På selv samme aften i året 1641 sidder 41-årige Maren Spliids indespærret og venter på sin dødsdom. Hun er anklaget for at være heks og sidder formentlig i fængselskælderen under Riberhus Slot i det sydvestlige Jylland. Hvad tænker Maren i cellen denne særlige aften på året, nu hvor hun selv er på vej mod dødens flammer? Det handler denne særlige episode af Obscuritas om. I serien ‘Portalen åbner i dag’ følger vi én hovedperson på årets mest magiske datoer. Datoer, hvor grænsen mellem vores verden og den overnaturlige verden ifølge fortidens religioner eller gammel folketro er særlig tynd, og hvor det siges, at det er muligt at komme i kontakt med de kræfter, der skænker liv og død, lykke og ulykke…Fortælleren: Louise Lindblad. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond. Kilder: - Baggrundsinterview med historiker Maria Østerby Elleby (telefonisk)- Danske Domme i Trolddomssager i øverste Instans af J. C. Jacobsen, 1966 (bog)- Obscuritas, S1E14, “Maren Spliids boede i heksenes by” (podcast) - Danmarks Nationalleksikon om Maren Splids (webside)
