Transfer Special: Hvem er de næste på Superligaens affyringsrampe?
Mediano - Podcast készítő Mediano Media
**Udsendelsen her er præsenteret i samarbejde med MasterCard og Arbejdernes Landsbank** Der blev solgt Superliga-spillere for over 400 mio. kr. i sommerens transfervindue med Raphael Onyedika som topscorer, da han skiftede FC Midtjylland ud med Club Brugge. De belgiske mestre betalte 75 mio. kr. for den stærke midtbanespiller. Nu er transfervinduet som bekendt lukket, men det skal ikke afholde os fra at se frem mod det transfervindue, der venter i januar. I denne Superliga Transfer Special ser journalist og radaktør på Mediano Gisle Thorsen og fodboldtræner og Mediano-ekspert Rasmus Monnerup frem mod det kommende transfervindue. De kommer med deres bud på, hvem der er de mest interessante spillere i Superligaen lige nu set ud fra et salgsperspektiv, og så gør de dig klogere på transfermarkedets dynamikker. Hvad kan virkelig få de store klubber til at hive MasterCardet frem og handle i Superligaen? Hvad betyder det, når en Premier League-klub melder sin interesse? Og hvorfor kan nogle klubber bare sælge for meget mere end andre? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i denne Superliga Transfer Special. -- Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med. Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano. Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.