Superliga Preview 6. runde - med Monnerup & Dickoh
Mediano - Podcast készítő Mediano Media
**Udsendelsen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank og Just Eat** Der er dømt topkamp i Farum søndag eftermiddag, når FC Nordsjælland og Silkeborg mødes i El Plástico. De to klubber, der begge spiller på kunstgræs, ligger nummer 1 og 2 i Superligaen, og kæmper udover førstepladsen om El Plástico-trofæet. Lige nu er det i Silkeborgs varetægt efter en 4-1-sejr i sidste sæson, men FC Nordsjælland drømmer om at vinde det tilbage. Den kamp ser vi naturligvis meget nærmere på i denne udgave af Superliga Preview, hvor vi vanen tro kommer hele vejen rundt. I studiet er vores to faste eksperter, fodboldtræner Rasmus Monnerup og tidligere professionel fodboldspiller Francis Dickoh, og de klæder i selskab med vært Gisle Thorsen dig grundigt på til 6. runde i Superligaen. Der er også et tilbageblik på FCK’s europæiske kamp mod Trabzonspor og et fremblik på Silkeborg og Viborgs europæiske opgaver i midtugen. Du kan blandt andet høre om: - Den bedste defensive FCK-halvleg i Thorup-æraen - Hvor mange spillere københavnerne bør skifte ud til kampen i Lyngby - Hvorfor Sisto er en fryd for øjet for tiden - Hvem der har begået flest frispark i Superligaen - og hvorfor - Hvad Randers FC gør sig godt, og hvor de stadig kan lægge på - Hvorfor det er noget skidt for Viborg, at West Ham har fået en dårlig start i Premier League - Den lange snor til Ementa i AaB - Simon Hedlunds timing - Hvordan OB bør angribe opgøret mod AC Horsens - Og meget, meget mere… Vi taler i rækkefølge om: - FC København-Trabzonspor (00:03:15) - AGF-Lyngby - mandagskampen (00:11:56) - Lyngby-FC København (00:20:45) - FC Midtjylland-AGF (00:34:34) - FC Nordsjælland-Silkeborg (00:50:39) - Viborg-Randers FC (01:04:54) - AaB-Brøndby (01:20:20) - OB-Horsens (01:36:43) -- Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån. Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano (www.mediano.nu/stot) eller læs om formålet med Støt Mediano samt vores seneste opdatering her: cutt.ly/OZD7kBf --