Superliga for Voksne #34 - Brøndby Special med Carsten V. Jensen, Hammer & Froulund

Mediano - Podcast készítő Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af Peter Larsen Kaffe og er optaget hos vores nye partner, Unikke Mødesteder, nemlig på Nordsjællands Konferencecenter** Superliga for Voksne #34: Er Brøndby et mesterhold på afveje? Eller er Brøndby midt i en nøje eksekveret strategi, som fik uventet medvind i sidste sæson og møder uventet modvind i denne? Vi har puttet fodbolddirektør Carsten V. Jensen ind i Superliga for Voksne. Det er der kommet denne udsendelse ud af. I denne udgave rykker vi igen tættere på en Superliga-klub. I sidste udgave talte vi med bestyrelsesformand Jan Laursen fra FC Nordsjælland om opbygningen af et akademi, der kan sælge spillere for 150 millioner kroner og har sat en standard for transfer og udvikling. Denne gang går vi tæt på en af de mest omdiskuterede strategier i nyere Superliga-historie, nemlig Brøndby IF, hvor fodbolddirektør Carsten V. Jensen er i spidsen for at eksekvere en strategi for en klub, der er gået fra underskud på 80 millioner kroner, over spareplan og mesterskab til den aktuelle 10. plads i Superligaen med kritik til følge. I denne udsendelse sætter vi Carsten V. Jensen sammen med direktør i Royal Arena, Dan Hammer, og kommunikations- og brandingdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund. Hør blandt andet diskussioner om: - Mandatet fra Carsten V. Jensens ansættelse i 2019. - Mesterskabssæsonen - Det netop overståede transfervindue - Betydningen af egenudviklede spillere vs spillere, man henter i en ung alder og gerne vil øge værdien af. - Hvordan Brøndby afstemmer den løbende forventning til fans, medier og interessenter. Vært: Peter Brüchmann Find de Unikke Mødesteder til næste konference eller workshop her: https://www.visitnordsjaelland.dk/unikke-moedesteder/unikke-moedesteder-i-nordsjaelland

Visit the podcast's native language site