Mediano Special - med kemo i kroppen - om Jonas Thorsens skæbnesvanger år
Mediano - Podcast készítő Mediano Media
Der kan være mange årsager til, at en fodboldspiller ikke kan det han allerhelst vil: spille fodbold. For Jonas Thorsen har det seneste år været hårdere end det de fleste kommer til at opleve gennem et helt liv. I efteråret 2020 fik han konstateret testikelkræft, men efter en vellykket operation vendte sygdommen tilbage. Kemobehandling var uundgåeligt og de hårde og komprimerede uger tærede på kræfterne i familien Thorsen. Nu har lægerne raskmeldt ham for anden gang og den 31-årige østjyde arbejder nu stenhårdt for at komme tilbage til grønsværen. Vært på udsendelsen er Medianos egen Kenneth Hansen, der to år før Thorsen, i efteråret 2018, fik konstateret selvsamme sygdom. Med kemo i kroppen er en anderledes udsendelse med mindre fokus på fodbold og større fokus på selve livet og de forhindringer der skal bestiges undervejs.