Koefficient Special: Fokus på de danske hold med Jonathan Holtegaard
Mediano - Podcast készítő Mediano Media
** Denne udsendelse er sponseret af Arbejdernes Landsbank og Heineken 0.0 ** Hele fire danske hold har muligheden for at spille sig med i et af de europæiske gruppespil dette efterår. Og skulle F.C. København misse deres mulighed, så er Randers FC, FC Midtjylland og Brøndby IF alle sikret en plads. Det betyder, at der er en realistisk mulighed for at indhente nogle af de mange point, der skal til, hvis danske hold fortsat skal have en chance for at være repræsenteret ude i det store udland. Hvordan det skal ske, hvad der er konsekvenserne af det ene eller det andet gruppespil, hvad det betyder for de involverede klubber og hvad vi skal holde øje med hen over efteråret fortæller og forklarer koefficient-ekspert Jonathan Holtegaard i denne udsendelse. For der er masser af elementer, der spiller ind, når først man begynder at dykke ned i den nationale koefficient, klubkoefficienterne, seedninger, bonuspoint og de nye strukturer i Europa League og Conference League. Som nævnt i udsendelsen vil vi gerne lave en ny udsendelse lidt senere på efteråret, hvor vi samler op på de spørgsmål, som du derude måtte have om koefficienter. Så send dem endelig ind på [email protected], så sørger vi for, at de bliver besvaret.