Fredagsfrokosten #31 - Om de stadions og de hold, vi ikke nåede at opleve

Mediano - Podcast készítő Mediano Media

**Udsendelsen er sponsoreret af HelloFresh - husk koden 'hellomediano' for din rabat** Dagens emne er de steder, vi ikke nåede at opleve, før de var væk. Historiske stadions - eller hold, slutrunder eller store spillere, som vi havde muligheden for at opleve, men som vi ikke fik rakt ud efter. -- ‘The ones, that got away’. I dag taler vi om store steder, store hold eller store spillere, som vi ikke nåede at opleve. Steder eller spillere, som vi realistisk kunne have set og oplevet, men hvor vi bare aldrig fik pakket tasken og taget afsted. Skal der være en morale på denne udgave af Fredagsfrokosten, skal det være, at man skal søge oplevelserne, når mulighederne er der. Vi har som befolkninger lige gennemlevet to år med store begrænsninger. Der er alt mulig grund til at række efter livet, mens vi har det. Det skal vi høre om i dag, når panelet diskuterer de ting, man går og ærgrer sig over aldrig at have oplevet. Der kan være bud som: - En fik aldrig set det gamle Wembley - En ønskede at have oplevet Vicente Calderon - En ville gerne have oplevet Sacchis Milan. - Nogle når måske aldrig at se Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi live - det gælder dog nok næppe dette panel - Og nogle ønsker, at de var taget til Spanien, mens Michael Laudrup spillede der. Rundt om bordet i dag sidder: - Gisle Thorsen, vært og redaktør på Mediano - Rasmus Monnerup, fodboldtræner og ekspert på Mediano - Thomas Pyndt, journalist og mangeårig journalist på Tipsbladet - i dag ekspert på Mediano. - I køkkenet huserer Gastro-Nicklas med efternavnet Beran. - Vært: Peter Brüchmann

Visit the podcast's native language site