#234 - Far-komplekser - At være sin fars datter - Jungiansk psykoanalytiker Misser Berg

Lyden Af Et Bedre Liv By Mannah - Podcast készítő Mannah Guldager

Hvad er et kompleks? Hvordan påvirker dit fader-kompleks dig? Var din far tyran eller beskytter? Hvordan har det billede du fik med som barn af det maskuline påvirket dig? Hvordan kan man både få høj succes som kvinde uden at være frigjort til sin egen kreativitet? Misser Berg skriver om begrebet at være sin fars datter: "Fars døtre er en broget flok af kvinder. For nogle af os var det far, som kunne få solen til at skinne eller far som gav os betydning. For andre var det far, som udøvede den totale magt, som forgreb sig på eller udraderede det kvindelige. Fælles for os alle er det, at farbilledet umiddelbart fylder mest i vores indre univers." Man kan altså være sin fars datter på en ret uhensigtsmæssig måde, hvis faderen i barndommen ikke anerkendte datterens egne kvaliteter. Se en synes jeg selv ret lækker teaser her: https://www.youtube.com/watch?v=0HF-bboum9g   (Overordnet set er den mandlige hjerne god til systemer hvor den kvindelige er empatisk. Uafhængigt af sit køn kan man have en mere kvindelig eller mere mandlig hjerne) Misser fortæller om forskellige måder at være sin fars datter på - Fx kan kvinden for hvem mænds reaktioner på hende har altoverskyggende betydning eller kvinden der vil være sin partners medarbejder og assistent, men som har svært ved at gå ind på områder manden/lederen/rationaliteten ikke har fundet på.  Der er mange astrologiske forbindelser i denne samtale - selvom vi gemmer den eksplicitte til sidst. Faren (Saturn) kan ses som staten, loven, grænserne, mens Moderen (månen) kan ses som beroligende og frugtbar. Vi taler også samfundsnormernes påvirkning i mandlig og kvindlig retning - Misser Berg skriver: "I vores patriarkalske kultur er det kvindelige stadig forbundet med passivitet, lidelse og afhængighed i modsætning til aktivitet, følelseskontrol og uafhængighed, som tillægges det mandlige. Og ingen selvstændig fars datter har lyst til at være passiv, lidende og afhængig, så derfor bliver de egenskaber fortrængt." LYT MED og kom dybere ind i dette store emne.  FIND MERE om Misser Berg og Jung her: https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh/ https://misserberg.dk/ https://iaap.org/ Find de sites jeg taler om i outroen her: https://lydenafetbedreliv.10er.app/   https://www.mannahguldager.com/arketyperne    

Visit the podcast's native language site