Kirkegården som kampplads og ungdomslitteratur til voksne
Kulturen - Podcast készítő DR
Kategóriák:
Siden 1811 har et større mausoleum i København markeret og hyldet den tidligere generalguvernør på De Dansk-Vestindiske øer, Peter von Scholten. I følge lex.dk var han den person, der i 1848 forbød slaveri og satte alle slavegjorte på Saint Croix fri - med øjeblikkelig virkning. Men den fortælling om von Scholten møder nu kritik fra en aktivistgruppe, der hen over mausoleets indgangsparti har skrevet med rød graffiti: "Ingen hvile for slavehandlere". Aktivisterne kalder von Scholten for terorrist, morder og menneskesmugler osv. Så de gør mildt sagt op med ideen om gravfred: Altså, kort sagt, at man ikke må krænke døde personers grave. I Kulturen kigger vi i dag på kirkegården som den - måske - næste kulturelle kampplads. Young Adult-litteratur er typisk skrevet til og med de UNGE og er en romangenre, der lægger sig lige mellem børne- og voksenlitteraturen. Nu viser en ny undersøgelse, at en fjerdedel af dem, der læser Young Adult faktisk er over 28 år. Hvad fortæller den her statistik om millennial-generationen? Værter: Casper Dyrholm og Linnea Albinus Lande.