Hestepigeliv og musikkens historie
Kulturen - Podcast készítő DR
Kategóriák:
Forfatteren Pernille Stensgaard har været hesteinteresseret i 60 år - og nu har hun skrevet en bog om sit forhold til de elegante dyr og om hestekvindernes kulturhistorie generelt. Hvordan gik det til, at hesten gik fra at være mændenes arbejdsredskab både i landbruget og på slagmarken til at være hestepigernes og -kvindernes bedste ven? Og hvorfor blev ridning i begyndelsen betragtet som "ukvindeligt"? Pernille Stensgaard er gæst i Kulturen. Violinisten Niklas Walentin har givet sig selv en udfordring: Han har sat sig for at kunne fortælle flere tusinde års musikhistorie - med lydillustrationer - på 45 minutter. Kulturen greb ideen og skærpede udfordringen: Gør det samme - men på bare ét kvarter. Hør om det lykkes, når Niklas Walentin får mikrofonen i Kulturen i dag. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.