ENIGMA åbner endelig, Åsne Seierstads nye bog og Esben Smed i Kysset
Kulturen - Podcast készítő DR
Kategóriák:
Seks år i byggerod har været direktør Jane Mylenbergs hverdag, men nu sker det endelig: Enigma, Museet for Post, Tele og Kommunikation lukker endelig publikum ind på lørdag - vi tager afsted for at smugkigge i det splinternye museum. Den norske forfatter Åsne Seierstad udgiver ny bog, "Afghanerne", hvor hun vender tilbage til Afghanistan, 20 år efter den stærkt omtalte "Boghandleren i Kabul". Vi taler med Seierstad om at være insisterende og lede efter tre menneskers følelser, deriblandt en Taleban-kriger. Esben Smed har den ene hovedrolle i Bille Augusts nye film, "Kysset", der har premiere i dag til anmeldelsernes meget delte begejstring. Kulturen har ham på besøg for at tale om forskellen på kærlighed og medlidenhed. Vært: Jesper Dein.