Censur af Roald Dahls børnebøger, Stalins død og kor uden drenge
Kulturen - Podcast készítő DR
Kategóriák:
Det britiske forlag Puffin Books er blevet beskyldt for censur, fordi forlaget har valgt at rense den britiske forfatter Roald Dahls børnebøger for potentielt stødende ord. Men det er helt normal praksis at justere børnelitteratur, når man genudgiver en næsten 60 år gammel bog, fortæller Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur. Stalins død har optaget historikere i årtier - den er skildret i den franske tegneserie "Stalins død", i filmen af samme navn - og nu også teaterstykket, som havde premiere i Nørrebro Teater i fredags. Vi taler med den franske tegneserietegner, teaterstykkets instruktør og tegneseriens danske redaktør. De danske kor har svært ved at tiltrække drenge. Ifølge en undersøgelse fra Kornyt er 9 ud af 10 korsangere i landets største kororganisation, Folkekirkens Ungdomskor, kvinder eller piger. Mette Rasmussen, chefdirigent i Sønderjysk Pige- og Drengekor fortæller, at drengene egentlig gerne vil synge, men at det at synge bliver relateret til noget feminint. Værter: Tore Leifer og Karen Secher.