AI truer Sound Clash-kultur, og Amy Watson afløser Hübbe

Kulturen - Podcast készítő DR

Kategóriák:

I jamaicansk reggae har man en tradition for, at dj's konkurrerer om at holde den bedste fest ved at spille plader og snakke hen over musikken på et såkaldt sound system. Skal man virkelig vinde festen, så skal man have en sang, hvor en kendt gæstestjerne roser ens optræden. Men med AI-teknologi, der kan skabe alle stemmer kunstigt, er sound clash-kulturen truet. Rasmus Poulsen, bedre kendt som musikeren Raske Penge, forklarer hvordan. Den Kongelige Ballet har pludselig fået ny midlertidig chef. Tidligere solodanser og instruktør Amy Watson får fremover til opgave at lede kompagniets 80 dansere, indtil balletmester Nikolaj Hübbe kommer tilbage. I forsommeren sygemeldte balletmesteren sig efter en længere tids konflikt mellem Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Teaters Balletskole. Det oplyser Det Kgl. Teater til Politiken. Balletkritiker og forfatter Alexander Meinertz tegner et portræt af Watson og forklarer, hvilken betydning hun får for balletten. Værter: Casper Dyrholm og Tony Scott.

Visit the podcast's native language site