Hedensted Kommune: Spidskandidatdebat
Kandidatfesten - Podcast készítő DR - Szerdák
I Hedensted er antallet af folkeskoler, kollektiv transport og industri versus hensynet til naboer til debat. Kandidaterne giver deres bud på, hvor Hedensted Kommune skal hen og hvordan man løser udfordringerne i dette afsnit af Kandidatfesten. I Hedensted Kommune er elevtallet i folkeskolerne faldende og skolerne er dyre at drive. Men siden kommunalreformen er ikke en eneste skole lukket. Vi spørger: Bruger kommunen for mange penge på matrikler fremfor undervisning? Og er skolerne helt fredede - uanset elevantal? Kandidaterne debatterer også kollektiv transport. Bør politikerne sætte flere busser ind for at binde kommunen bedre sammen? Og så mener en lytter, at kommunen bør tænke mere på naboerne, når de siger ja til industri. Vi tager debatten om balancen mellem at tiltrække både tilflyttere og virksomheder. Medvirkende: Lars Jensen (Det Konservative Folkeparti), Ove Kjærskov Nielsen (Dansk Folkeparti), Ole Vind (Venstre), Jan Løvbjerg (SocialKonservative), Claus Græsholm (Enhedslisten), Knud Aage Jensen (Seniorlisten Hedensted Kommune), Henrik Alleslev (Socialdemokratiet), Diana Beurze (Liberal Alliance), Rune Mikkelsen (Danmarksdemokraterne), Søren Vanting (Moderaterne), Mads-Peder Winther Søby (Socialistisk Folkeparti), Birgit Jakobsen (Kristendemokraterne), Mads Damgaard (Alternativet). Optagedato: 19. september 2025. Vært: Stephan Svingkær. Redaktør: Rasmus Dyrberg Hansen. Afvikler: Sara Skovhave. Klipper: Anna Bøtter. Musik: Anders Øhrstrøm.
