Polyamori & Åbne Forhold | Ild i Hjertet #085

Ild i Hjertet - Podcast készítő Krisztina Maria og Thomas Finn - Szerdák

Kategóriák:

Denne uges ‘Ild i hjertet podcast handler om polyamori og åbne forhold hvor vi har inviteret psyko-, par- og mandeterapeut Tomas Friis ind for at give et både professionelt, personlig og ærligt indblik i et emne der stadig af præget af alt mellem taboo, afsky, afstandstagen, forundring, nysgerighed og interesse. I en tid hvor det tradtionelle monogame parforhold og kernefamilien er under pres fra alle sider, og hvor mange forsøger at holde fast på former der slider på dem , er det et emne der kan vække stærke reaktioner. Det er to intense timer om polyamori, forskellige former for åbne forhold, swingerliv, kinks, fantasier og vigtigheden - eller nødvendigheden - af sandhed i sit parforhold, uanset hvordan man indretter det. Episoden handler om det alment menneskelige behov for at 'blive mødt’ og ‘blive set’ af sin partner - og frit kunne dele hvem man er, og hvad der sker på indersiden af skærmen med det menneske der betyder mest for en. Samtalen dækker også den grundlæggende forskel - at være sand omkring et oplevet behov for, at være intimt sammen med andre - modsat det mere brugte mønster, at lyve og gøre det bag ryggen på sin partner. Altså utroskab der både kan være fysisk og emotionel. Vi stiller også spørgsmålet - er Mennesket monogamt? Det er en samtale der errelevant for alle - uanset hvordan man lever - fordi den understreger betydningen af at have radikal ærlighed mellem sig i parforholdet. For mange af os ligger der en værdifuld personlig indsigt og frisættelse, gemt nedenunder det vi er mest bange for at konfrontere i os selv. Episoden fungerer som en opfordring til at smide masken, og omfavne hvad og hvem du er - uanset om du, eller i, efterfølgende vil handle på det. For med mere Ærlighed og mere Sandhed følger nærmest altid mere Intimitet - et behov der ligger som en permanent længsel i alle. Skulle vi komme med en opfordring, vil det være at lytte til episoden med nysgerrighed 'for at forstå’, fremfor på forhånd at dømme'. Rigtig god fornøjelse.

Visit the podcast's native language site