ORGASMEKLØFTEN | Ild i Hjertet #038
Ild i Hjertet - Podcast készítő Krisztina Maria og Thomas Finn - Szerdák
Kategóriák:
Denne uges podcast handler om ORGASMEKLØFTEN. Eller i hvertfald den påståede orgasmekløft, der er imellem mænd og kvinder i følge studier der har forsket i dette. Det skal være slut nu - som et led i ligestillingen har igennem det seneste år kunnet læse, at nogle kvinder mener dette regnskab skal udlignes, sådan kvinder får mindst ligeså mange som mænd. Nogen går så langt som til at sige, at det er mændenes skyld, at kvinderne ikke får ligeså mange - at der simpelthen skulle være noget i vejen med almindelig heteroseksuel sex. Dette fordi flere kvinder godt kan få dem når de er alene, men ikke sammen med deres mandlige partner. Men hvad er årsagerne til dette? Og hvem har ansvaret? Eftersom man ikke kan tvinge en orgasme i et andet mennesket - er kritikken så forfejlen. Og har vi hver især selv ansvaret for, hvor mange, hvor lange og hvor gode orgasmer vi får - eller ligger dette i hænderne på vores partner? Herhjemme har vi også vendt om på den gamle sætning - "jeg passer på dig, hvis du passer på mig" i denne henseende, så den istedet lyder - "Jeg lover at passe på mig, for dig - hvis du lover at passe på dig, for mig". Velvidende, at den eneste der kan tage det endelige og fulde ansvar for sin egentilstand - er en selv. Og denne model har befriet os i mange sammenhænge og gjort meget lettere. Herunder også forholdet til forskellighed i antallet af orgasmer. For også herhjemme er der en orgasmekløft - hvor den ene får markant flere end den anden. Hvem tror du det er? Rigtig god fornøjelse. ----- Podcasten er et forsøg på at føre ærligere, dybere og mere åbne samtaler om alt fra livet til døden. Vi ønsker ikke at belære dig, tage rollen som eksperter eller fortælle dig hvordan du skal leve dit liv. Vi ønsker at dele betragtninger, erfaringer, viden og tanker omkring at udvikle sig, søge indsigt med henblik på at udfolde mere af sig selv. Skulle der være et formål med podcasten, så er det at støtte dig i, uforfærdet, at gå din egen vej!