En Tucker for Putin
Genstart - Podcast készítő DR
Det er sagt om Tucker Carlson, at han gjorde det "sjovt at hade", og den tidligere Fox News-vært er da også både berømt og berygtet for sin sarkastiske og selvsikre stil, når han i bedste sendetid griller sine politiske modstandere. Men det er ikke den Tucker Carlson, der møder den russiske præsident i hjertet af Kreml. Det er i stedet en kejtet og nervøs Tucker Carlson, der griner indladende af Putins sylespidse stikpiller. Ifølge værten selv er han rejst til Rusland for at oplyse amerikanerne om de sider af krigen i Ukraine, som massemedierne fortier. Men spørger man Tucker Carlsons kritikere, spiller han rollen som Putins - og Trumps - nyttige idiot. I dagens Genstart spørger vi Berlingskes kulturredaktør, Birgitte Borup, hvad tidens mest omdiskuterede interview fortæller om tidsånden og splittelsen internt i USA. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 14/2.