En dødelig dosis
Genstart - Podcast készítő DR
På en bænk i Portland sidder KT og ryster. Hendes ben er forvredne, huden grålig og hendes øjne helt tomme. Abstinenserne efter et fix fentanyl tager til, mens hun fortæller DRs USA-korrespondent Jakob Krog, hvordan hun er endt på bænken. KT er bare en af tusindvis af amerikanere, hvis liv er blevet fuldstændig ødelagt af jagten på det næste livsfarlige fix. Hver dag mister 200 amerikanere livet i en fentanyl overdose, og det er den førende dødsårsag for amerikanere mellem 18 og 45 år. Fentanylens greb om de amerikanske storbyer er blevet et afgørende emne i valgkampen, og i dag besøger Genstart Portland i Oregon, der forsøger at løse opioidkrisen med nye metoder, men som er endt med at blive et sandt skræmmeeksempel. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 3/9.