E21. Når sport bliver politik: Danske fodboldfans gik amok på nazisterne i Parken i 1941
Forløber - Podcast készítő Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
Kategóriák:
Ol i Berlin 1936 indledte et idrætssamarbejde mellem Danmark og Nazityskland, som varede ved, lige indtil de danske fans fik nok under en fodboldkamp i Parken i 1941. Det er et af historiens mange eksempler på, hvordan politik og sport ofte blandes sammen. Det er et tema, vi taler om netop nu, hvor Danmark skal spille fodbold-VM i Qatar. Her har tusinder af migrantarbejdere mistet livet i arbejdet for at gøre klar til, hvad FIFA forventer bliver ’Verdens bedste VM’. Alligevel deltager det danske landshold. DBU vil ikke boykotte en VM-slutrunde uden et politisk flertal. Hvor går grænsen mellem sport og politik, og hvad skete der dengang Danmark gik med til at spille fodbold med den nazistiske besættelsesmagt? Lyt med, når professor i idrætshistorie, Hans Bonde, fortæller historien om besættelsestidens dansk-tyske idrætssamarbejde. Vært: Nikolai Sørensen, historiker og tilrettelægger på Vores Tid. Medvirkende: Hans Bonde, professor i idrætshistorie.