Vueltaens første uge & Lidl-Trek dominans i Deutschland

Forhjulslir - Podcast készítő Anders Mielke

Forhjulslir sponsoreres af Continental Dæk Danmark. I år kører hele 8 World Tour-hold på Continental-dæk, hvilket gør Continental til de mest dominerende og populære dæk på World Touren. Tadej Pogacar vandt Giroen og Touren på GP500, og Ben O'Connor fører lige nu Vueltaen på selvsamme dæk. Continental er bannerfører for sikkerheden på landevejene – både med Share the Road-kampagnerne og med budskabet: Sikkerhed Starter Med Dækket. Det har været en dramatisk og uforudsigelig første uge af Vuelta a España, som har budt på overraskelser, glohede nedsmeltninger, store enmandspræstationer og et helt åbent topklassement. Vi tager pulsen på Vueltaens første 9 etaper. Hvad lærte vi? Og hvad kan og tør vi forvente i uge 2?  Vi har Casper Pedersen (Soudal-Quickstep) med på en linje direkte fra Spanien på Vueltaens første hviledag, som giver et indblik i gårsdagens rejse nordpå, Vueltaens varme og kaptajn Landas ambitioner.  Til sidst vender vi Lidl Deutschland Tour, hvor hjemmebaneholdet, anført af den danske general, Mads Pedersen, ryddede hele bordet. Jonathan Milan vandt tre etaper, Mads P to styks og samlet sejr. Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke Interview: Casper Pedersen (Soudal-Quickstep)

Visit the podcast's native language site