Portræt: Bo Hamburger

Forhjulslir - Podcast készítő Anders Mielke - Hétfők

På dagens etape får vi historien og rejsen bag Bo Hamburgers 16-årige cykelkarriere, som har budt på op- og nedture. Hamburgers resultater taler for sig selv: én etapesejr i Tour de France samt 1 dag i den gule trøje, VM-sølv i linjeløb 1997 og sejr i Fleche Wallone 1998. Han var en af verdens bedste cykelryttere, men også Danmarks bedste cykelrytter i løbet af sin karriere. Men før vi når til de fantastiske resultater, så får vi historien om, hvordan rejsen i cykelsporten startede i en meget ung alder. Inden Hamburger blev professionel på TVM i 1991 tilbragte han et par sæsoner i Frankrig og Baskerlandet, hvor han jagtede den professionelle kontrakt.

 

Hamburgers rejse byder også på doping, og det fortæller han også ærligt og reflekterende om. Faktisk var tilværelsen som professionel cykelrytter ikke så sjov i 1998 og 1999 efter Festina-skandalen. Politiransagninger og anholdelser blev pludselig hverdagskost ved løbene.

 

Mens Bo Hamburger er dansk cykelsports største navn i 2001 bliver han ramt af en dopingsag. Sagen kommer til at have kæmpe betydning for resten af karrieren. Cykeldanmark og CSC udstøder ham. Hamburger åbner op og fortæller om sine tanker om sagen og udstødelsen af Cykeldanmark.

 

Den sidste tid af Hamburgers karriere kender de fleste måske ikke til. Her tilbringer han de sidste 5 år af karrieren på italienske hold, hvor han i 2002 blandt andet var med til at vinde Giro d'Italia med Paolo Savoldelli.

 

Bo Hamburgers rejse i cykelsporten byder på fantastiske oplevelser og resultater, men dopingsagen fra 2001 kom til at have kæmpe betydning for historien om ham. Ja, Bo Hamburger dopede sig, men han er og bliver stadig en af dansk cykelsports største cykelryttere gennem tiden.

 

Medvirkende: Bo Hamburger og Anders Mielke

Visit the podcast's native language site