Optakt til Giro d'Italia 2023

Forhjulslir - Podcast készítő Anders Mielke

Forhjulslir præsenteres i samarbejde med Continental Dæk Danmark. Gør som Tadej Pogačar og Filippo Ganna. Kør på Continental - fordi sikkerhed starter med dækket. Amore Infinito, La Maglia Rosa e La Corsa Rosa. Smukke italienske udtryk om Giro d'Italia, men kampen om den lyserøde trøje og det magiske trofæ, Trofeo Senza Fine, bliver brutal i årets Giro.    Der venter 3 ugers drama, intensitet, kamp og uforudsigelighed. 21 etaper, +73 kilometers tidskørsel og +50.000 højdemeter. I denne optakt sætter vi først scenen for, hvorfor Giroen er så speciel, og hvorfor løbet har sin unikke historie og fortælling i cykelsporten. Dernæst stiller vi skarpt på spørgsmålet der ikke kan besvares på forhånd, Primoz Roglic eller Remco Evenepoel? Hvem står bedst inden Giro-starten på lørdag? Hvad taler for og imod Remco/Roglic? Hvem har det bedste hold? Og er der nogle af outsiderne, der kan true dem?    Vi gennemgår naturligvis også nøgleetaperne, enkeltstarterne og dødsetaperne i Dolomitterne. Til sidst stiller vi skarpt på løbets tre danskere: Mads Pedersen, Magnus Cort og Mads Würtz. Vi gennemgår rytter for rytter og vurderer deres muligheder for etapesejre og succes i løbet. Og det lover godt, kan vi hilse at sige.    Optakten til Giroen er optaget på Munkebjerg Hotel foran Jyske Bank og deres kunder. Tak til Jyske Bank og Veleta Business Club for at facilitere live-podcasten.   OBS! Giro-optakten er optaget tirsdag eftermiddag den 2. maj, inden at Jumbo-Visma offentliggjorde deres Giro-trups ændringer -  Tobias Foss og Robert Gesink ud med COVID-19 - ind med Rohan Dennis og Jos van Emden.  Medvirkende: Per Bausager og Anders Mielke. Kunne du tænke dig at at være hjælperytter på Forhjulslir? Så kan du donere et friviligt beløb på 10er.dk  og støtte arbejdet bag podcasten. 

Visit the podcast's native language site