#3 TTT: Plantebaseret kost & proteiner, Anders Nedergaard
Forhjulslir - Podcast készítő Anders Mielke - Hétfők
På tredje afsnit af TTT - Think, Talk & Train sætter vi fokus på kost og ernæring, som spiller en betydelig rolle for at kunne præstere på højt niveau. Etapens hovedfokus ligger på den plantebaserede kost, som er meget oppe i tiden, samt proteiner for udholdenhedsatleter.
Anders Nedergaard aka. Dr. Muskel er en af Europas førende eksperter indenfor ernæring, sundhed og træning. Anders har både en stor akademisk viden indenfor faget samt over 15 års erfaring som trænings- og kostvejleder for både almindelige motionister og sportsudøvere på eliteplan.
Dr. Muskel kommer blandt andet til at gøre os klogere på plantebaseret kost: Hvilke gevinster giver mere grønt? Er det usundt at spise kød? Er der nogen positiv effekt ved at være veganer som professionel atlet? Er Netflix-dokumentarene, "The game changer" og "What the health" troværdige? Hvad er god protein kvalitet? Hvad er forskellen på animalsk og plantebaseret protein? Og hvad anbefaler Dr. Muskel af proteinindtag for en cykelrytter? Det er kun en række af de spørgsmål, som der bliver nørdet om på dagens etape.
Medvirkende: Anders Nedergaard, Magnus Bak Klaris og Anders Mielke