De borgerlige har fået den værst tænkelige start på året
#dkpol - Podcast készítő Altinget.dk - Péntek
Forhandlingerne om dimittendsats og arbejdsudbud endte i en hård konfrontation mellem regeringen og blå blok. Hvem får mest ud af det? Få svaret i denne uges #dkpol – Altingets ugentlige podcast om dansk politik.2022 er dårligt kommet i gang, før fronterne mellem S-regeringen og – hovedparten – af de borgerlige partier, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er blevet trukket dramatisk op.Aftalen, af regeringen kaldet ”Danmark kan mere 1”, der skærer i dagpengesatsen for nyuddannede, tilfører ekstra midler til dagpengesystemet for dem, der har været på arbejdsmarkedet i længere tid, og sænker beløbsgrænsen for arbejdskraft uden for EU, blev indgået i fredags, men har i denne uge været arena for en voldsom konfrontation mellem rød og blå blok.Hvad handler det om? Hvorfor vrider regeringen den danske forligstradition – og hvad siger det om positionerne frem mod det folketingsvalg, der med ét er blevet meget mere nærværende end for to uger siden?Det er emnet i denne uge i #dkpol, Altingets ugentlige podcast om dansk politik.Politisk redaktør Esben Schjørring og Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er i studiet, og undervejs når de også lige at komme forbi formandsvalget i DF, 3F-skandalen om Per Christensens dobbeltliv, og så har Jakob Nielsen læst Uffe Elbæks 1,5 kilo tunge selvbiografi, som han er mere end almindeligt begejstret for.Her kan du finde links til de artikler og udtalelser, som Esben og Jakob kommer ind på undervejs.Interviewet med Sofie Carsten Nielsen i PolitikenArtikel i Berlingske, hvor de borgerlige går skarpt i rette med de Radikale.Jakobs anbefaling:Uff Elbæks nye bog - Et Liv. Læs Jakobs anmeldelse her. Esbens anbefaling:Kronik fra forfatter og tidligere folketingsmedlem for SF, Aage Frandsen: Et nyt flertal er bundet af forlig i Information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.