Amitav Ghosh (2/2): Det er ikke kun mennesker, der kan kommunikere (PREMIUM)
Den levende - Podcast készítő Politiken - Csütörtökök

Kategóriák:
Den store vildfarelse, kaldte han den. Den indiske stjerneforfatter Amitav Ghosh brød igennem til nye generationer, da han i fire banebrydende forelæsninger på University of Chicago hudflettede den politiske og kulturelle blindhed over for klimaforandringerne. I dette afsnit af Den levende, det andet af to afsnit med Amitav Ghosh, fortæller han, hvordan vi retter op på fejlen. Vi har nemlig glemt, at det langt fra kun mennesker, der former verden og kommunikerer, siger Ghosh. Og hvis vi begynder at få øje for de ikke-menneskelige kræfter, der påvirker både vores og planetens liv, kan vi genvinde forståelsen af de voldsomme planetære kræfter, vi har prikket til, og som er igang med at slå igen. Ghosh fortæller om nogle af de eksempler, han har skrevet om i sine bøger: Opium-valmuen, der tilsyneladende aldrig taber sin magt over mennesker og hele samfund. Og benzinen, som hele det amerikanske samfund ifølge ham er dybt, følelsesmæssigt knyttet til. Efter interviewet med Ghosh taler Eva Eistrup og Lotte Folke om, hvor man ellers kan lytte efter ikke-menneskelige stemmer. Et godt bud er to amerikanske forfattere Octavia Butler og Robin Wall Kimmerer, der for nylig er udgivet i flere nye oversættelser på dansk. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs: Amitav Ghosh: The Great Derangement: Climate Change and the Unthinkable, 2016 Amitav Ghosh: Den store vildfarelse, forkortet på dansk, A Mock Book, 2024 Völuspá - Vølvens spådom. Gendigtet af Andrea Hejlskov. Uro. Johannes’ Åbenbaring. Læs hos Bibelselskabet James Lovelock: Gaia - et nyt syn på Jordens liv. Hovedland Bruno Latour: Ansigt til ansigt med Gaia. Mindspace Octavia E. Butler: Earthseed-serien. Lindhardt og Ringhof Lars Skinnebach: Teotwawki. Anmeldelse af Mikkel Krause Frantzen på pol.dk Robin Wall Kimmerer: Bærmispel - overflod og gensidighed i den naturlige verden. A Mock Book. Robin Wall Kimmerer: Om at samle mos - mossernes natur- og kulturhistorie. Mindspace Anbefalinger: Eva: Andor-serien på Disney + Lotte: Informations bogtillæg og interviewet med Michel Houellebecq Læs videre til begge afsnit: Amitav Ghosh: The Nutmeg’s Curse - Parables for a Planet in Crisis. John Murray. Amitav Ghosh: Smoke and Ashes: A Writer’s Journey Through Opium’s Hidden Histories, 2023 Skønlitteratur af Amitav Ghosh: The Calcutta Chromosome (1995) Glaspaladset (dansk 2001) Tidevandslandet (dansk 2004) Skyggelinjer (dansk 1994) Lyt: Vores klimas historier: Live-samtale mellem Amitav Ghosh og den islandske forfatter Andri Snær Magnason modereret af Lotte Folke på årets Bloom-festival i Søndermarken, på Blooms hjemmesideSee omnystudio.com/listener for privacy information.