Borgen Late Night: Velkommen i den politiske Superliga, Alex Vanopslagh!
Borgen Late Night - Podcast készítő Jyske Bank
Kategóriák:
Vanopslaghs ambition om at blive regeringsbærende parti viser sig at få konsekvenser på flere måder, mener Jarl Cordua, for han ser, at medierne allerede nu i højere grad går Liberal Alliances partis politik og udmeldinger efter i sømmene. Sådan er vilkårene, når man rækker ud efter magten. Lars Trier er ikke imponeret af LAs offensiv mod bureaukratiet på weekendens landsmøde, hvor Vanopslagh blæste til kamp mod den kraftige stigning i antallet af offentligt ansatte akademikere.Det taler vi om i den særudgave af Borgen Late Night, hvor vi er rykket ud af Christiansborg til Jyske Bank i Lyngby som følge af branden i Børsen-bygningen, der denne tirsdag løber med al opmærksomheden på Slotsholmen.Vi kommer også omkring den kommende formandsvalgkamp i det endnu ikke helt døde Nye Borgerlige, hvor tidligere MF Martin Henriksens udfordrer mener, at han har 50 pct. chance for at vinde kampvalget.Endelig ser vi på Den Grønne Fond, hvor en kreds af forligspartier i Folketinget deler ud af fem milliarder kr. til diverse miljø- og klimatiltag, men altså ikke én krone til at gøre noget ved iltsvindet i de indre danske farvande.