‘Oprør på Akademiet’ beviser, at samtalen er kollapset

Avistid - Podcast készítő Weekendavisen

En ny dokumentarserie om unge kunstnere deler vandene på Weekendavisen. DR2’s 'Oprør på Akademiet' efterlader nogle provokeret, mens andre efter eget udsagn er blevet 20 procent mere woke. Kulturskribent, Anna Raaby Ravn, kalder mediernes – herunder Weekendavisens egen – portrættering af en strømning af unge og ideologisk ensrettede kunstnere for en storm i et glas vand. Martin Krasnik er lodret uenig. Han mener, at der er en farlig storm under opsejling i dansk kunst og kultur. De to tager debatten i studiet. I en helt anden sag, minksagen, handler det ikke kun om jura, forklarer programmets anden gæst. Det handler også om et toptungt system under et ekstremt pres, forklarer professor emeritus i forvaltningsret, Jørgen Grønnegaard. Det får vi ham til at uddybe. Weekendavisens nye mellemøstkorrespondent, Layal Freije, kigger også forbi studiet. Hun forklarer, hvordan en ny bog af Tyrkiets præsident Erdogan er meget mere end bare hyggelæsning. Det er i virkeligheden et led i en større strategisk selviscenesættelse som Mellemøstens absolutte magthaver. Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Marie Louise Vesthardt.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site