Når krigen kommer
Avistid - Podcast készítő Weekendavisen
Konflikten mellem Rusland, USA og NATO er højspændt. Der forhandles på kryds og tværs, men indtil videre uden resultat af nævneværdig art. Står vi virkelig over for en krig på europæisk territorium? Vil det lykkes for Putin at gøre Rusland til supermagt igen? Har Vesten overhovedet nogle modsvar? Weekendavisens udlandsredaktør, Anna Libak, og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, giver i ugens program deres analyse af, hvordan Putins 100.000 soldater ved den ukrainske grænse reelt efterlader Vesten som magtpolitisk underhund. Er vi villige til at forsvare den frie verden? »Vi bevæger os fra en periode, hvor vi har kunnet være sikre i vores egne værdier, hvor vi har kunnet være sikre i vores egen velstand, og hvor vi har kunnet være sikre i vores egen sundhed. Der er vi ikke længere,« forklarer Mikkel Vedby Rasmussen. Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.