Er nogle statsborgere mere danske end andre?

Avistid - Podcast készítő Weekendavisen

På Christiansborg har debatten, om hvad der skal til for at få et dansk statsborgerskab, fyldt hele ugen. Men hvorfor går politikerne egentlig så meget op i, hvordan man får ret til et statsborgerskab, hvis vi alligevel ikke hjælper de statsborgere, der eksempelvis gerne vil hjem fra Syrien? Jeg tager debatten med Socialdemokratiets indfødsretsordfører, Lars Aslan Rasmussen, og Venstres ditto, Morten Dahlin. Vi skal dog endnu længere væk end Syrien, for videnskabsjournalist Tine Eiby, tager os med en tur ud i rummet og fortæller om den »rumcigar«, der har vakt astronomisk postyr i videnskabelige kredse.  Postyr har Dansk Folkeparti også vakt, og på mandag udkommer en bog om partiets rutsjetur op og ned i dansk politik. Jeg får besøg af den ene af bogens to forfattere, tidligere pressechef i Venstre Mikkel Faurholdt.  Vi slutter udsendelsen af med lidt nem aftensmad: Måltidskassen. Sammen med kulturjournalist Pernille Stensgaard dykker vi ned i fænomenet, der har revolutioneret vores madvaner.  Avistid er produceret og tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen og Cecilie Blomquist.See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site