Daddy-komplekser i samtidens seksualmoral

Avistid - Podcast készítő Weekendavisen

I dag må man begære stort set alt. Undtagen manden med magt. Han er det mest perverse tema i samtidens scenekunst.  Teaterscener med kannibalisme, forbudte begærsobjekter og voldsom maskulinitet vidner om en dramatik, der eksperimenterer med den moderne seksualmoral. Kunsten er ifølge skribent Linea Maja Ernst blevet ventil for det perverse. Især for tidens yndlingsperversion: »den magtfuldkomne mandemand«.  Det perverse opstår i uforenelige sandheder, som kunsten kan vise os: Blandt andet i Kannibalen, en morbid kærlighedsfortælling om to mennesker, der drømmer om at blive ét kød, hvorfor den ene dræber og spiser den anden. »Vi forstår begæret efter et andet menneske. Men vi forstår ikke, at man er nødt til at skære nogens penis af og stege den for at komme dertil,« siger Linea Maja Ernst om forestillingen, der bygger på en kannibalsag fra virkeligheden.  Kan man samtykke til at blive spist eller slået? Lider vi af et kollektivt daddy-kompleks? Og er der håb at hente i maskulinitetens vildbasse-energi? Det er spørgsmålene i ugens Avistid.  Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt, Birgit Nissen Pedersen og Leah Skovby Burke.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site