16. ”Hvis vi nogensinde skal gøre det, så er det nu!” - en samtale med Lene og Anders Beier
Vores Parforhold - Podcast készítő Center for Familieudvikling
Kategóriák:
For tv-vært Lene Beier, kendt fra bl.a. ’Landmand søger kærlighed’, og hendes mand, tv-vært og ejendomsudvikler, Anders Beier, har det været en livslang drøm at købe et hotel og drive det sammen. Nu har de realiseret drømmen og flytter om kort tid til Østrig sammen med deres to teenagedrenge. Vi har talt med parret om at turde tage skridtet ud i det ukendte. Om at grine af det, som ved første øjekast ikke nødvendigvis er sjovt. Og om behovet for at tale sammen 10 gange om dagen. I podcasten kan du også høre parret fortælle, hvornår de har følt sig allermest magtesløse og stressede i deres forhold, og hvordan kedsomheden er deres akilleshæl. Vært på podcasten er direktør og psykolog Mattias Stølen Due. I sin samtale med Lene og Anders kommer han ind på, hvordan forskelligheder i et parforhold kan være både berigende og udfordrende, og hvilken betydning oplevelsen af ”We-ness” kan have. Samtalen med Lene og Anders er første afsnit i tredje sæson af podcasten ’Vores Parforhold’. En podcast hvor en række kendte danskere fortæller om deres parforhold, og vært Mattias Stølen Due bidrager med psykologfaglige perspektiver. Podcasten er produceret af Laundry.