Er du forbeholden overfor ny teknologi? – Maja Horst, samfundsforsker, blotlægger de værdier, der i virkeligheden styrer samfundsdebatten
Videnskab fra vilde hjerner - Podcast készítő Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
Vil multinationale virksomheder, vaccineproducenter, tech-mastodonter – ja, også forskere i Lyngby – dig og menneskeheden det godt? Eller er de bad guys, der primært opfinder for at hytte deres eget skind? Det er vi langtfra enige om, og derfor kan bølgerne gå højt. Med en baggrund i samfundsvidenskab og forskningskommunikation undersøger Maja Horst, hvad det er for underliggende værdier og forestillinger, der påvirker samfundsfortællingerne om teknologi og videnskab. For ny teknologi skal ikke kun virke og være rentabelt – det skal også opfattes som legitimt af samfundet. Hør også Maja Horst – der er professor i ansvarlig teknologi ved DTU – forklare, hvordan hendes egne grundværdier har udviklet sig, og hvorfor det er essentielt for både forskere og politikere at forstå hvilken logik, der driver værket, når befolkningsgrupper modsætter sig fx vindmølleparker, genmodificerede fødevarer eller AI-teknologi. Skal beslutninger baseres på viden – eller skal flertallet bestemme? Det afhænger af, hvad du tror på. * Maja Horst er professor og divisionsleder for Responsible Innovation and Design på DTU Management – Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, og før da var hun professor i forskningskommunikation og leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på KU. Maja Horst er bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond og præsident for EASST, European Association for the Study of Science. Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Medforfatter til ’Hvad skal vi med universiteterne?’ (Informations Forlag, 2018) om universitetet som forandringskraft i samfundet. * Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard Gæst: Professor Maja Horst Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk Producer: Benjamin D’Souza for Podimo Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell * En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond. See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.