Signe Svendsen: Americana, sangskrivning, solidaritet - og det hun lærte af Hausgaard
POV Mediano Music - Podcast készítő Mediano
Kategóriák:
Mød Signe Svendsen i denne Mediano Music-podcast. Signe blev kendt som del af trioen Rollo & King, der hittede stort i 2000 med ”Ved du hvad hun sagde?” og vandt Melodi Grand Prix med ”Der står et billede af dig på mit bord”. Nitten år senere er hun aktuel med sit fjerde album ”Det forlyder”, hvor hun og producer Lars Skærbæk forfiner det americana-udtryk, der har gjort hende unik på den danske musikscene. Jan Eriksen og Signe Svendsen taler om følelsen af at optræde som en form for papfigur i Rollo & King. De fleste vil nok tro, at det må være enormt sjovt at turnere med Niels Hausgaard. Det er det også, viser det sig, og Signe giver et indblik i, hvordan det opleves at optræde sammen med den gamle trubadur. De taler om temaer i Signes sangskrivning – længsel og solidaritet med de psykisk sårbare og syge, der går igen i nogle af hendes sange. De taler sangskrivning, inspiration og proces - om nødvendigheden af at kunne tilgive og bruge uenigheder og skænderier til at komme videre, privat og i alle andre sammenhænge. Og de taler om den dag, Signes far blev virkelig stolt.