Likvideringen i Mellemøsten, højrepopulismens valgsejr i Østrig og DF's årsmøde
Lykkeberg og Corydon - Podcast készítő Dagbladet Information - Keddek
I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre. Israels likvidering af Libanons Hizbollah-leder, Hassan Nasrallah, er også et billede på, at magtbalancen i Mellemøsten er ved at ændre sig. Iran er ikke længere i stand til at afskrække Israel på samme måde som tidligere. Det er Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon enige om, men de er stadig uenige om, hvor det stiller Israel i forhold til f.eks. Saudi-Arabien. Cirka 17 minutter inde i podcasten bliver der dannet bro fra Mellemøsten til Næstved, hvor Dansk Folkeparti holdt årsmøde i weekenden. De to chefredaktører kigger blandt andet på, hvordan partiet har ændret sig under de skiftende ledere; Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Morten Messerschmidt. DF’s nuværende leder kan kigge misundeligt mod Østrig, hvor Frihedspartiet er blevet landets største parti under ledelsen af højrepopulisten Herbert Kickl. Det fører til en større diskussion om den europæiske højredrejning med Geert Wilders, Marine Le Pen og Meloni i Italien.