Familie, frihed og dansk-jødisk identitet. Gæst: Mette Bentow.
Kulturland - Podcast készítő kulturland

Kategóriák:
Velkommen til Kulturland og en snak om familie, bevidste valg, dansk-jødisk identitet og ikke mindst frihed. Denne episode af Kulturland er optaget i ugen for den jødiske højtid pesach, som i år faldt, så den overlappede med påsken. Jeg er meget glad for at byde velkommen til Mette Bentow, som fortæller om pesach, hvad højtiden betyder og symboliserer, og hvordan den fejres i en jødisk familie. Desuden går vi videre med det tema, som Kulturland lagde ud med i sidste uge, nemlig drengeomskæring (https://www.podbean.com/pu/pbblog-a378q-af4083). Mette fortæller om sine egne og sin families overvejelser og oplevelser med drengeomskæring og omskæringsdebat som dansk-jødisk familie. --- Kulturland er en podcast, der ser nærmere på udvalgte kulturelle praksisser og udtryksformer. Kulturlands fokus er at udfolde komplekse emner, holdninger og oplevelser i deres egen ret – uden at det sker i opposition eller som et forsvar. Kulturland er således ikke et debatprogram, faktisk nærmest det modsatte. Kulturland lader stemmer komme til orde, som sjældent kan finde tilstrækkelig tid og plads i massemedier, der ofte går efter korte sekvenser og spidsvinklede konflikter og uenighed. Formålet med Kulturland er at skabe rum og lytte. Idé, koncept og realisering: Nanna Solow.