Den sorte skole gentænkt
FUTCAST - Væk din fremtidssans - Podcast készítő Anne Skare Nielsen
Kategóriák:
Man får nemt det indtryk, at vi er gået fra “den sorte skole” til “lorteskole, når man kradser i tilstanden for den moderne folkeskole. Det skorter ikke på analyser, rapporter, bøger, foredrag, læringskonferencer og velmenende eksperter, der gerne vil bistå og blande sig. Visioner og planer er der nok af, men det virker desværre som om skole-folkefærdet er ved at være tyndslidt.Børnene råber og møder op med rod i tasken og 0 strøm på computeren. Forældrene blander sig enten for meget eller er slet ikke tilstede. Det er svært at skabe ro i klassen, når man samtidigt skal inkludere og rumme de børn, der tidligere bare fik en på lampen eller røg i skammekrogen - og vi ku’ fortsætte. Og det gør vi i denne futcast, hvor vi giver lærere og pædagoger lov til at bøvse af, og så sætter vi fokus på det, der er vigtigt: Nemlig at kunne skabe trivsel, ro og læringsrum for alle parter. Vi har bedt ChatGPT hjælpe os med at revitalisere “den sorte skole”, for måske blev babyen smidt ud med badevandet, da vi med de bedste intentioner sagde farvel til den stramme og skrappe undervisningsstil. Måske skal vi alle være med til at sætte nogle mere firkantede rammer for den gode fælles opførsel, orden, disciplin og autoritet, så lærere og pædagoger kan få mulighed for at shine som de fagfolk og lærings-gandalfer, de drømmer om at være? Lyt til denne futcast med kollegaer og venner - og tag så selv, de første skridt. For skal vi bøvle .. så skal vi huske at bøvle med det rigtige!