Regnskabsregn udløser kæmpe kursryk: Pandoras afkast i år rammer +80 pct.
Børsen investor - Podcast készítő Børsen - Szerdák
Kategóriák:
Årets kurshøjdespringer Pandora fortsætter med at imponere investorerne med et ifølge Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning, ”helt klart godkendt” resultat for smykkeproducentens tredje kvartals regnskab. Også vindmølleproducenten Vestas og Ambu har landet regnskaber, der giver store kursreaktioner i markedet. Hør, hvad Lars Hytting mener om Vestas, efter selskabets topchef, Henrik Andersen, med tredje kvartal overrasker positivt på flere parametre og endda åbner op for, at Vestas i 2023 kan blive en rentabel forretning. Den danske kabelproducent NKT får endelig hul på et andet ”kæmpe marked” end den grønne omstilling, lyder det fra Jens Larsson, medstifter, partner og porteføljemanager i hedgefonden St. Petri Capital. ”Det er et kabelmarked, man har ventet på i 20 år,” siger han om, at den amerikanske infrastruktur, der er så gammel, at den udgør en fare, og som i den grad trænger til at blive skiftet ud. Hør også, hvorfor Peter Conradsen, kapitalforvalter i Formue- & Investeringspleje, anser det historiske kursfald i logistik- og transportgiganten A.P. Møller-Mærsk som en overreaktion, mens Jens Larsson derimod ser ”nearshoring også kaldt friendshoring”, som en skygge, der kan falde langt ind over selskabets forretning i fremtiden. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star Porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio