Investor har afkast på 18 pct. årligt – shorting er del af strategien
Børsen investor - Podcast készítő Børsen - Szerdák
Kategóriák:
”GN er en af de aktier, vi har været short i og tjent godt på”. Sådan lyder det fra Andreas Aaen, stifter af investeringsfonden Symmetri, i Investor Podcasten. Symmetry fonden forvalter 750 mio. kr. for 250 kunder og fokus er small- og midcap segmentet. Fonden har siden oprettelsen haft et gennemsnitligt årlig afkast på 18,3 pct. mod MSCI EU small cap på 6,5 pct. ”Vi har været short i GN to gange. Første gang, da de lige havde købt Steelseries for 8 mia kr og stiftede alt for meget gæld. Da shortede vi aktien og tjente 30-40 pct. Anden gang var i år, hvor vi så har tabt 5-10 pct. fordi regnskabet kom ud bedre end forventet og nu er shortcasen for mit vedkommende død,” siger Andreas Aaen, der har lært, at han ikke skal tale om de aktier han aktuelt er short i. ”Det er bedre at gå stille med dørene. Folk bliver sure og irriterede. Folk mener, det er onde hyæner, der ødelægger aktierne. Vi har hele tiden noget vi er shortet i, men vi meget mere lang end vi er short. Normalt 100 pct. lang og så afdækker vi en 40-50 pct. på short positioner,” siger Andreas Aaen. Shorting vil sige, at man låner en aktie, som man sælger, og derefter håber at kunne købe tilbage til en lavere kurs. ”Jeg synes det er helt misforstået at male et billede af, at dem, der shorter er mørkets fyrster, og at de ødelægger markedet. Man skal huske, at når man shorter noget, der er kommet for højt op, er man faktisk med til at tage toppen af en kursudvikling, ” lyder det fra Børsens investor redaktør, Simon Kirketerp i podcasten. Lars Hytting, aktiechef i Artha har som privatinvestor prøvet at shorte Tesla aktien. ”Jeg shortede aktien en fredag med gearing. Jeg lå søvnløs en hel weekend og så solgte jeg om mandagen igen og måtte tage tabet. Det passede ikke ind i min risikoprofil. Men hvis jeg havde bevaret min short, havde jeg da været på Babados nu,” siger Lars Hytting, der oplyser, at Artha har en politik om ikke at shorte. I podcasten fortæller Andreas Aaen mere om sin strategi og langsigtede investeringer, der blandt andet rummer, Catella, JDC og IWG. Podcasten runder desuden opløbet om DB Schenker, hvor både DSV og Mærsk er bejlere, samt kapitalmarkedsdagen hos Matas og Trifork. Desuden Genmab, der forventes at fortælle om nye data på weekendens Asco konference i Chicago og næste uges forventede rentenedsættelse fra ECB. Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp Teknik: Peter-Emil Witt All Star portefølje https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio