Her er årets nytårsraketter: Fire investorers bedste bud på aktiekøb i det nye år

Børsen investor - Podcast készítő Børsen - Szerdák

Kategóriák:

Et nyt investerings år står for døren. Et år, hvor det for investorer gælder om at få noget at det tabte tilbage, og undgå yderligere tab. Fire topinvestorer giver deres bedste bud i Børsens Nytårs Investor Podcast. "Prissætningen på aktier ser helt anderledes ud i dag end for et år siden," siger Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea. Den gode nyhed: Alle fire investorer tror på positive aktieafkast i 2023 - selvom starten af året godt kan blive en hård omgang. "Finansaktier er blandt mine tunge bud," siger Jesper Langmack, direktør i Polaris Flexible Capital. Og investor Ole Søeberg er enig:  "Jeg har købt Danske Bank-aktien," siger han. Peter Bækgaard, tidligere børsmægler i USA og privatinvestor, har ejet Novo Nordisk-aktien siden 1990'erne og tror på endnu et godt år for Novo Nordisk.  "Der er et helt utroligt vækstpotentiale i fedmeområdet og bl.a. derfor tror jeg på aktien," siger Peter Bækgaard. De fire investorer trækker flere aktiebud ud af ærmerne på årets fusere og raketter i denne uges nytårsspecialudgave af Børsen Investor Podcast, hvor vi også gør status på All Star-porteføljen for 2022. Værter: Tina Riising, journalist & Simon Kirketerp, Investorredaktør. Teknik: Peter-Emil Witt

Visit the podcast's native language site